Det er en
kold vinter med en masse sne. Vejen er dårlig og jeg har det elendigt. Jeg skal
til at kaste op af kulde. Jeg er heldig at sidde imellem to tykke mennesker,
men jeg fryser alligevel.Ligepludselig hører jeg ”vågn op din dovne hund, gå ud og skub”. Lige når
jeg kommer ud mærker jeg den seriøse kulde. Jeg er bange for at jeg skal fryse
til is. Jeg kan se at himlen er sort og ser kold og tom ud. Jeg begynder at
skubbe så jeg kan få varmen. Men det lykkes ikke helt. Jeg kan høre grædende
børn og trøstende mødre. Pludselig ser jeg byen forude. Den ser mørk ud, husene
ligner bare mørke firkantede blokke. Men kirketoppene er lyse. Det var da
mærkeligt synes jeg, jeg havde nemlig
hørt fra jürgen at det var en skinnende by. Lys og glad. Men sådan så den altså
ikke ud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar